FLEXLEASING GENERELT
FLEXLEASING GENERELT
Der er to overordnede leasingformer, operationel og finansiel leasing. Operationel leasing er forbundet med kilometerbegrænsning, service er inkluderet og man hæfter ikke for bilens værdi efter endt leasing.
Finansiel leasing har fri kilometer, der er ikke inkluderet service (kan tilvælges) og leasingtager hæfter selv for bilens værdi (restværdi) efter endt leasing. Operationel leasing er derfor dyrere, men mere forudsigeligt end finansiel leasing. Hos Lease Logic specialiserer vi os i finansiel leasing, da man ved at få den rette rådgivning med denne leasingform sparer en del penge og stadigvæk undgår uforudsete udgifter, det bedste af begge verdener. Kært barn har mange navne og flexleasing er en paraplybetegnelse for de forskellige finansielle leasingformer:
Privat, Erhverv, Split og Sæson. Flexleasing betyder bare at leasingen er ”flexibel” og at man kan skræddersy leasingaftalen så den passer til kundens behov.
En tommelfingerregel er
At koster en bil over 350.000kr – 400.000kr. inkl. moms og registreringsafgift, så bør flexleasing kunne svare sig. Årsagen er, at såfremt man køber en bil i f.eks. Tyskland, da kan man finansiere bilen uden moms og registreringsafgift. Registreringsafgiften betales i små månedlige rater, man siger, at man betaler forholdsvis- eller periodevis afgift.
Dette er SKAT´s formulering, men det, man skal tage med sig, er, at man aldrig kommer til at betale hele registreringsafgiften. Dette betyder, at bilens pris efter endt leasing matcher bilmarkedet i udlandet, hvorfor man har et meget større marked at vende sig imod, når bilen skal sælges. Kort fortalt er flexleasing: Lav kapital binding, lav risiko.
HVEM EJER BILEN?
Leasingselskabet ejer bilen, da en privatperson ikke må eje en flexleaset bil. Dvs. at leasingfirmaet har ansvaret over for SKAT i forhold til, at aftalerne opfylder de regler og krav, der er til flexleasing.
Reglerne er komplicerede, men den del tager vi os af, så I kan nøjes med at nyde drømmebilen. Dog er der et par definitioner, man bør kende inden man flexleaser.
DOKUMENTGEBYR / OPRETTELSESGEBYR
Beløbet dækker administration og lønninger af de ansatte, der håndterer de endelige leasingkontrakter. Kontrakterne skal gennemses for eventuelle fejl, inden de endeligt sendes ind til SKAT i et særligt format.
Inden en leasingkontrakt kan godkendelse skal leasingtager kreditvurderes, også det håndteres i denne afdeling.
ENGANGSYDELSE (Udbetaling og Depositum)
Der skal ved kontraktoprettelse minimum betales 20% af bilens værdi + periodevis afgift + rente til skat (rente af den registreringsafgift SKAT går glip af) men maksimum 30%. Årsagen til, at man ikke må betale mere end 30% i engangsydelse, er, at bilen skal tilhøre flexleasingselskabet. SKAT vurderer, at ved engangsydelser på over 30% har leasingtager for stor økonomisk andel i bilen til at ejerskabsforholdet er intakt.
Engangsydelsen har to overordnede funktioner. 1: Beløbet dækker afskrivning af bilens værdi i leasingperioden. 2: Beløbet giver leasingselskabet en sikkerhed i bilen, i de tilfælde, hvor leasingtager ikke opfylder sine forpligtigelser.
Kommer bilen fra udlandet, er hjemtagning også inkluderet i engangsydelsen.
UDBETALING
DEPOSITUM
Hvis man har en bil, der f.eks. afskrives med 10%, da kan man betale dette med udbetalingen. Da det imidlertid er et krav med 20% engangsydelse, så betaler man de sidste 10% med depositum.
Da man godt må lægge op til 30% i engangsydelse, kan man ved 20% udbetaling også betale 10% ekstra i depositum. Betaler man depositum op til de 30%, skal man finansiere et mindre beløb og man vil da spare lidt på den månedlige ydelse. Depositum får man igen efter endt leasing, såfremt bilen sælges til restværdi.
MÅNEDLIG YDELSE
Ved en leasingaftale med normalt kørselsmønster og afskrivning på 20% indeholder den månedlige ydelse som hovedregel 2 udgifter. 1: Finansiering af bilens pris fratrukket afskrivningen, da denne er lagt i udbetaling. 2: Den periodevise registreringsafgift til SKAT.
Har man f.eks. stort kørselsbehov, så afskrivning er mere end 30%, lægges noget af bilens afskrivning over på den månelige ydelse.
RESTVÆRDI
Dette er den værdi, man vurderer bilen til at være værd efter endt leasing. For at vurdere den rette restværdi inden påbegyndt leasingaftale, skal man altså tage højde for følgende: Kørselsmønster (km), bilens popularitet (mærke, model, farve, udstyr…), bilens pris i Tyskland (da dette styrer prisen i Danmark), bilens stand ved aftalens start, bilens formål (en bil der bruges meget eller en sommersportsvogn). Dette er vi vant til at vurdere.
Så hos Lease Logic er det vores opgave at servere disse data på en overskuelig måde, da det er vigtigt for os, at kunden ved, hvad der ligger til grund for vurderingen af restværdi
Skal din næste drømmebil leases?
Ring til os og få en god snak om leasing er den rette løsning for dig og dine behov.